Bestyrelsesmøde nr. 16. 2. februar 2017

Referat af BE møde 16 i Fredensborg Vandløbslav 2-2-17 kl. 19 hos Michael Elgaard Larsen

Der var afbud fra Poul Erik, Mogens og Erik.

 Dagsorden godkendt

 Referat af BE møde 15 godkendt.

 De 2 skriftlige henvendelser til Forvaltning om manglende oprensning i Grønholt Å og Nivåen opstrøms Kongevejen blev drøftet. Forvaltningens svar er sendt til BE og vi blev enige om at opfordre Forvaltningen til at være ude ved vandløbene. Det samme gælder medarbejderne ved NSPV, så Vandløbslavet ikke skal rapportere alle tiltag mht. oprensning og anden vedligeholdelse. Dette emne vil vi tage op ved næste møde i Dialogforum for Vandløb. Vi drøftede også oprensning med GPS styret gravemaskine, hvilket vi også påpegede ved sidste møde i Dialogforum for Vandløb. Det fremgår også af referatet, der ligger på kommunens hjemmeside. I samme referat omtales mulighed for lodsejerne ved Grønholt Å at søge erstatning, hvis et tab på markdriften skyldes dårlig afvanding til Grønholt Å. Der er ikke noget nyt om regulativer – hverken Fællesregulativ og regulativ for hver enkelt vandløb. Når der er noget nyt om Grønholt Å bliver lodsejerne indkaldt igen (aftalt marts 2016). Projektet, der skulle vise om der er forbindelse mellem moserne ved Grønholt Å og åen har vist, at vandstanden i moserne ikke følger vandstanden i åen, så der til stadighed er vand nok i moserne.

 Der er ikke noget nyt om vandrådsarbejdet i 2.3 Øresund. Vandløbslavet har tilmeldt Mogens K.P. som repræsentant og Poul E.B. som suppleant. Søren H. er repræsentant for NOLA.

 Generalforsamling er fastsat til torsdag 16-3-17 kl. 19.30 hos Lyngsø Marine i gl. Klædefabrik, Usserød. Poul Erik udsender indkaldelse, kontingentbilag, følgebrev dertil samt regnskab og budget for 2017. BE foreslår uændret kontingent for 2018.

 Der er p.t 63 medlemmer. Bankindestående 29.370,35 kr. Der er ingen ubetalte regninger.

 Efter GF vil Poul Erik gerne tage sig af hjemmesiden for at gøre den mere aktiv og brugbar.

 BE drøftede strategi til evt. møder op til kommunevalget nov. 2017. Det skal drøftes nærmere på næste møder – også for at gøre politikerne opmærksomme på udfordringerne med vandløbsvedligeholdelsen samt der bør ansættes medarbejdere med hydrologisk baggrund. Vejunderføringer ved drænløb med vejbrønde hører til Trafikafdelingen i kommunen. Næste BE møde aftales ved GF, da vi skal konstituere os umiddelbart efter GF iflg. vedtægterne. Der skal vi også drøfte tiltag for at hverve flere medlemmer.